Søg
Close this search box.
Kompetencer Ollerup Maskinfabrik

Hvem er vi?

Hos Ollerup Maskinfabrik A/S er vi specialister i at være nytænkende, kreative og løser gerne opgaven sammen med dig. 

Vores kerneområder er god service, hurtig levering og frem for alt god kvalitet til en rimelig pris. 

Har du idéen, rådgiver vi gerne omkring materialevalg, udførelse af tegninger og udviklingspotentialet ud fra kundens ønsker. Vi sørger for, at produktionen foregår hurtigt og effektivt og udføres efter de nyeste kvalitetsstandarder. 

Vores historie

Ollerup Maskinfabrik A/S startede som en lille landsbysmedje i 1867 og har altid været kendt for at levere kvalitet.

Gennem årerne har virksomheden udviklet sig og i dag hører maskinfabrikken, tæt på Slagelse, blandt de førende i branchen. Vi er din professionelle samarbejdspartner der leverer alle former for forarbejdet Stål, Rustfrit stål og Aluminium til en lang række danske og udenlandske virksomheder.

Vores omfattende branchekendskab i kombination med en innovativ konstruktionsafdeling, en højteknologisk maskinpark og motiverede medarbejdere gør, at vi efter mere end 150 år stadigvæk er en stærk spiller på det danske marked.

Ollerup Maskinfabrik A/S er centralt beliggende ved Slagelse på Sjælland, tæt på motorvejen.

Grøn energi – Grøn virksomhedsvækst

Ollerup Maskinfabrik A/S er på forkant i forhold til miljøvenlig produktionsoptimering og arbejder med konkrete målsætninger for at nedbringe CO2-udslip, benytte mere vedvarende energi og at optimere produktionen til at bruge mindre energi. 

Vi har i mange år benyttet alternative energiformer som jordvarmeanlæg til opvarmning af kontor, kantine, baderum og mødelokaler. Derudover har vi adskillige varmepumper placeret på centrale steder til rumopvarmning. Vores fabriksanlæg bliver derfor opvarmet af varmegenvinding, som opsamler energien fra produktionen. Vores produktionsmaskiner er udstyret med elmotorer efter Europæiske standarder som benytter den elektriske energi optimalt.

Vores maskiner er indrettet med tidsstyring så de slukker hvis de ikke benyttes inden for et fastsat tidsrum. Lyskilden er udskiftet til en energivenlig LED. Vores trucks bliver løbende udskiftet til el.